Din browser er af ældre dato, derfor kan der forkomme fejl på sitet
Sprøjtning for myrer
Der bliver sprøjtet 1 gang udendørs for myrer i forsommeren og arbejdet vil blive udført af Eriks Ejendomsservice.
For at kunne udføre arbejdet bedst muligt, skal vi have adgang til de steder, hvor der er fliser og sokler. Hvis I hjælper med at flytte store potter, parasolfødder og lignende, kan vi lave den bedst mulige forebyggelse. Hvis der er legesager eller andre redskaber, skal de ryddes fra området omkring huset, så der kan sprøjtes frit. Husk at åbne ud til haven, hvis der er gennemgang via carport/skur.
Hvis man får kontakt med giften, kan man opleve mild hud irritation. Man kan klare irritationen, ved at skylle grundigt med vand.
For at opnå den bedst mulige effekt af sprøjtningen, skal temperaturen i jorden, gerne være stabil og over 10 grader celsius, og det skal helst være tørt. Giften virker ved at myren får giften på sig, de forgiftede myrers nervesystem vil være svækket, og myrerne opfører sig forvirret og vil derved være mere synlige i en kort periode efter sprøjtning. Efter 1 – 2 uger vil myrerne forsvinde.
Hvis vejret ikke er til sprøjtning - for koldt eller for meget regn, vil sprøjtningen blive udført hurtigst muligt, når vejret tillader det.
Vi håber hermed at myreplagerne ophører. I modsat fald, kontakt Bornholms Boligselskab for at få sprøjtet igen enten på mail eller telefon.
Ønsker man ikke, at få sprøjtet for myrer skal Bornholms Boligselskab kontaktes på mailadressen: mail@bornholmsboligselskab.dk eller tlf.nr. 5649 3917.