Beboerklagenævn

Bliver man uenig med sin boligorganisation, kan man klage til beboerklagenævnet. Det skal ske skriftligt.

Formålet med et beboerklagenævn, er at få uenigheder afgjort så hurtigt som muligt.

De problemer, som beboerklagenævnet kan behandle, er:

• Varsling af huslejeforhøjelser (det vil sige overholdelse af tidsfrister og ikke 
• huslejens størrelse)
• Boligens standard ved indflytningen 
• Vedligeholdelse og istandsættelse (f.eks. kan man klage over en flytteopgørelse, hvis man er utilfreds med boligorganisationens opgørelse)
• Installationer og forbedringer af det lejede (råderet m.m.)
• Tilbagebetaling af beboerindskud eller depositum
• Betaling af varme og vand
• Lejerens betaling til fællesantenner
• Bytte, fremleje og fortsættelse af lejemålet
• Husordensovertrædelser
• Lovligheden af de beslutninger, som er truffet af beboerdemokratiet (det vil sige, om de beboerdemokratiske regler er overholdt)
• Afslag på anvisning af en ledig bolig

Beboerklagenævnet kan træffe følgende afgørelser:

• Afgøre om en klager har ret
• Erklære om en beslutning i beboerdemokratiet er gyldig
• Sende en advarsel til en beboer
• Give en beboer en betinget opsigelse (det vil sige, at opsigelsen kun kan føres ud i livet, hvis vedkommende gentager sin forsyndelse)

Når beboerklagenævnet har modtaget en klage, skal modparten senest en uge efter informeres om klagen. Herefter har modparten normalt en frist på to uger til at svare nævnet på klagen. Derefter har beboerklagenævnet fire uger til at afgøre sagen.

Det vil sige, at der normalt vil gå syv uger, fra klagen er modtaget af beboerklagenævnet, til nævnet udtaler sig om sagen.